Ved verdens ende: Vladivostok

I fredags kom dagen, som vi så længe har set frem til. Dagen hvor vi langt om længe nåede til Vladivostok! En enorm havneby som ligger nærmest så østligt, som man kan komme i Rusland. Byens navn betyder ‘Østens hersker’, men den lange vej vi har kørt for at nå hertil, får det til at føles som om, at ‘Verdens ende’ ville være mere passende.
Det er herfra, at vi i morgen tirsdag skal sejle med færge til Sydkorea. Weekenden er således gået med diverse praktiske nedpaknings og bil-relaterede gøremål – men da vi er endt med at have meget mere tid end forventet i byen, har der også været tid til shopping, cafébesøg og en enkel havnerundfart.

Længe var vi i tivl, om vi overhovedet ville nå vores planlagte færge. Så det sidste stykke vej gennem Sibirien har føltes som en kamp mod både kulden og tiden. Rutinen har været: Stå op, kør, tank, kør, spis aftensmad, sov – og så gentag dagen efter.Kaffepauser og beskedne “måltider” i løbet af dagen, har vi indtaget på farten i bilerne. Udvalget af snacks, og hurtige måltider blev kun dårligere, som vi kom længere østpå. Så selvom vi glædeligt prøver den lokale cuisine, er morgenboller med syltet kål og udefineretbart kød ikke lige vores kop te – Måske vi bare var uheldige, men flere gange måtte vi fodre de vilde sibiriske hunde, med det som skulle have været vores morgenmad.

Fra Ulan-Ude skulle vi have været et smut i Mongoliet. Tanken var at køre ind og se Ulan Bator, og så vende tilbage til Rusland igen. Tidspresset og frygten for ikke at nå færgen, gjorde dog at vi prioriterede om. I stedet koncentrerede os kun om Rusland, som har så rigeligt at byde på, og om at se hvad vi kunne nå. Mongoliet må blive en anden gang – Måske Emil og jeg skulle tage endnu en tur jorden rundt, når vi engang selv får børn? Sådan en tur her sætter i hvert fald tankerne i gang, især om hvordan man ønsker at prioritere i sit liv fremover…

Mens jeg skriver dette fra et hotelværelse med hvide lagner og varmt vand i hanen (helt fantastisk og enormt tiltrængt!), får Emil tjekket bilen igennem i tolden. Dét skal vi nemlig også have styr på, inden afgang i morgen. Jeg glæder mig til at han kommer tilbage, for vi aftalt at holde “kæreste-hygge-dag” – Selvom vi er sammen stort set hele tiden, kan man nemlig godt komme til at savne lidt kæreste-tid efter et par uger i Sibirien med svigerfamilien…

Husk at vores rejse også kan følges på instagram @tinegabelgaard og @jordenrundtpaahjul eller på familiebloggen: Jordenrundtpaahjul.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *