Om ventetid, relative tidsforhold og stærke tacos

Mexico, Ixtapa, jordenrundtpaahjul

Én ting er, at det tager tid at sejle over Stillehavet. Der har vi fuldt respekt for. Én helt anden ting er, at det stadig skal være svært at få fat i bilerne, når de står lige derude på havnen og venter på os. Jeg startede på indlægget her på dagen hvor vi troede, at vi ville få bilerne igen, men som processen er blevet mere og mere langtrukken er der sket det samme med mit skriveri – Så læs med, hvis du har tålmodighed, eller bare er nysgerrig på hvad vi går og laver…

En lille fisk i det store shipping hav

Oprindeligt var planen, at bilerne ville nå Lázaro Cardenas i Mexico d. 22 januar. Derfor det var næsten som at få en ekstra julegave, da vi i juledagene modtog mail om at ‘Siem Sokrates’, som skibet med bilerne hedder, ville gå i land allerede d. 15. januar. Begejstringen var i hvert fald til at tage og føle på, for allerede der var vi vist en smule trætte af at være “bil-løse”.

Stemningen er derfor høj ved aftentid 14. januar. Vi drømmer om egne senge og ikke mindst nye eventyr og luftforandring. Lige indtil endnu en mail tikker ind. Denne gang fortæller mailen, at skibet alligevel først går i havn d. 21. Æv! Det er godt nok noget af en kamel, som her må sluges. Med med pool, lækkert vejr, is og kolde drikkevarer, så må ventetiden karakteriseres som af den udholdelige slags. Det er dog lidt åndssvagt, for skibet (og bilerne) ligger faktisk lige uden for havnen og venter. Godset som skal med videre er bare ikke klar til pålastning endnu, og så er det altså for dyrt at ligge og fylde i den travle havn. Vi er i sandhed små fisk i det kæmpe store shipping-hav, så at vi bliver en anelse utålmodige, det er der altså ikke nogen der kan tage sig af.

Tålmodighed er en dyd, men ventetid er lang

Den 21. januar drøner vi i vores lejebil aka. “Det røde lyn” fire mand mod Lázaro Cardenas. Godt nok har de dagen inden rykket tidspunktet fra klokken 9 til klokken 16, men vi håber alligevel på at vi kan vende tilbage til villaen i Ixtapa med bilerne. Det håb var nok alligevel en smule for naivt. Lázaro Cardenas industrihavnen er enorm, sådan ser det i hvert fald ud fra ydersiden, for længere når vi ikke. Klædt i refleksveste i alle regnbuens farver forsikrer personalet i havneporten os om at: “This has never been done before”, da vi forklarer dem vores situation, og vi kan under ingen (!) omstændigheder få lov at komme ind på havneområdet. Ansigtsudtrykkene kan ikke skjule, at de i den grad undrer sig over hvorfor mon en flok danskere shipper biler fra Korea til Mexico. Tre telefonopkald og fire forklaringer på mere eller mindre forståeligt engelsk, bliver vi dog ført ind i byen og op på et kontor. Her får vi først of fremmest fortalt, at vi skal komme igen i morgen og dernæst at den rare shipping-mand, som i øvrigt snakker et fornuftigt engelsk, vil gøre alt for at hjælpe os så vi kan få bilerne “måske i morgen, eller måske i overmorgen”. Heldigvis har vi er sted at bo, og vores air BnB vært er yderst forstående, for som han siger: “Time and deadlines are relative here in Mexico”. Vi kan få lov at blive så længe vi har lyst til, men faktisk vil vi jo helst bare videre.. Vi har nemlig læst alle de bøger, som vi gider at læse, og har allerede spillet 500 mindst 500 gange.

Mini-eventyr er også en slags eventyr

Næste dag, tirsdag d. 21, prøver vi endnu engang. Det er hverdag, vi starter tidligt og vi har et møde med tolden, så vi føler at chancerne for at få bilerne med er gode. Selvom vores ‘mand på sagen’ nu siger, at vi er heldige, hvis vi får den inden fredag.  I hvert fald sørger vi for at stille tre mand, så der er chauffører nok på tilbagevejen til både til lastbil, Range Rover og lejebil.  Kun to mand er dog tilladt adgang på havnen, så mens Emil og svigerfar Mads forhandler og ordner papirarbejde, bliver jeg tilbage på shipping-kontoret og fordriver ventetiden med at bl.a. at læse bøger og skrive på bloggen her.

Jeg kan dog ikke modstå fristen til at se mig lidt omkring. Efter tre ugers badeferie er jeg temmeligt eventyrshungrende, så jeg smutter ned på hjørnet hvor der er et vild leben midt i frokosttiden. Fra en lille bod med et par smilende piger køber jeg først friskpresset juice. Pigerne morer sig med at lære mig frugterne navne på spansk: Piña, Manzana, Granadilla, for at nævne et par stykker. Jeg føler mig velkommen, selvom jeg tydeligvis skiller mig ud. Hos en ældre dame køber jeg “dos tacos”, som jeg spiser ved de dertil indrettede borde i kanten af vejen. Fint skal det være, så dugen kommer på selvom “restauranten” ligger midt mellem tøjbutikker og parkerede biler. Juicen viser sig her at være en life-saver, for selvom jeg tager chilien som min borddame forsikrer mig om ikke er spicy, og jeg i øvrigt har fyret godt op for både løg og koriander, så er det liiige til den stærke side for mine nordiske smagsløg. Det føles dog som en kæmpe gave igen at få muligheden for at gå på opdagelse og snakke med de lokale, så ‘høj på’ mit lille eventyr finder jeg igen tilbage til det lille kontor.

Tacos, Mexico, Ixtapa, Lazaro Cardenas, shipping, juice

Mission ‘Vignette’

Efter to timer giver drengene lyd fra sig. Damen fra toldkontoret er endnu ikke dukket op, så de har ventet akkurat lige så længe som jeg, bare i den anden ende af byen. Da damen endelig dykker op, viser problemet sig at være manglen på en vignette (som dem man har i foruden hvis man kører i fx Østrig). Vi kunne sagtens have fået vignetten, hvis vi var kommet ind i Mexico via én af landegrænserne. Det gjorde vi jo bare ikke. I vores region er den dog umulig at skaffe, så løsningen bliver at Emil og Mads kører syv timer hver vej for at hente én af slagsen i Manzanillo, som er den nærmeste by med vignetter. En “mission” med afgang klokken 01:30, for at kunne ankomme når banken åbner – I vores øjne er de store helte! og må forkæles med omsorg og kolde øl når de kommer hjem. 

Nu sidder vi så igen på terassen i solen og håber. Håber på at det lykkedes for ‘drengene’ og på vi snart skal ud og opleve igen.

Husk at du kan se mere til #jordenrundtpaahjul HERHER og HER

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *