Søndagsudflugt og barberbesøg

Søndag står i ekspeditionens tegn. Et nærliggende bjergpas skal krydses. En lokal har forsikret os om at det er “no problem”, at kører over med trucken, så vi er ved godt mod ved udflugtens start.

Roligt bevæger vi os opad i højderne, men det begynder alligevel at virke en smule spændende. Vejene er smalle, og der bliver hurtigt meget langt ned. Trucken må kører frem og tilbage et par gange, for at kunne komme hele vejen rundt i svingene. Ikke nok med at vejene snævrer til, lige pludselig skal vi også kæmpe os igennem en lille bitte landsby, både med masser af modkørende og hvor de lokale mænd sidder på vejen og nyder deres formiddags-te.

Til sidst snævrer vejene dog så meget til at vi må give op. En politimand inviterer Mads og Emil på te, og fraråder os at krydse hele vejen over bjergpasset. Det er til stor lettelse for især mor Trine, som længe har syntes, at det hele blev lidt for spændende.

Hele affæren tager et par timer, før vi igen starter fra nul, men vi er alle enige om, at vi har fået én på opleveren.

Næste dag har vi to ting på to-do listen: Emil skal klippes og vi skal have indkøbt tøj, som gør os anstændige nok til at rejse i Iran. Det er strafbart at gå uanstændigt klædt i Iran. For kvinder gælder det, at kun ansigt og hænder må kunne ses i offentligheden. Mænd må bære enten jakkesæt eller skjorte og lange bukser. Shopping er derfor en nødvendighed, for vores grænseovergang nærmer sig.

Det går nemt, at blive udstyret med både tørklæder og dragter, som viser absolut ingen former. Vi undrer os over, at forretningen ekspederes af en gruppe ældre herre, men de har øje for farvesammensætningerne, og Emil og Mads bliver endnu engang budt på te – så alt i alt går det ganske fint, selvom vi gruer for 14 dages tid med lange klæder og tørklæder på.

Barberen, som vi finder, nægter i første omgang at klippe Emil – Måske tænker han at opgaven er for stor? Emils hår har vokser sig både stort og tykt, måske havde han blot besluttet sig for at holde fyraften for idag? På vej ud fra barberen overhører en af hans venner dog at vi taler dansk, og inviterer os indenfor. Vennen har selv boet fire år i Hannover som pizzabager, og forveksler os i første omgang til at være tyskere. Sådan udvikler besøget hos barberen sig til en hyggelig affære med både te, kram og nye facebook-venskaber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *