Rejsebeskrivelse: Sapa trekking

Sammen med Halong Bay lå Sapa helt i top på oplevelses-ønskelisten for Vietnam. Utroligt nok kunne begge ting passes ind på en lille uges tid, så på backpacker-lykkebarometeret ligger vi temmeligt højt for tiden.

Sapa er en lille landsby i det nordlige Vietnam helt tæt ved grænsen til Kina. Selve byen er ikke noget særligt, men dét er den storslåede natur som omgiver! De fleste af byens gæster søger derfor med det samme ud af byen og op i bjergene, og det var også vores plan.

Vi bookede vores trekking tur i Hanoi med kun med en enkelt dags varsel, men det fungerer ganske fint hernede – Hvilket er super lækkert, når man som os stræber efter at tage én dag ad gangen. Inkluderet i vores tur var heldigvis natbus både til Sapa og tilbage til Hanoi igen, så ikke engang det skulle vi tænke på…

Vores natbus ankom til Sapa allerede klokken 6:00, og så var det ellers ud og igang med dagen. Efter morgenmad på et lille lokalt sted i Sapa, blev vi hentet af vores trekking guide May. May er en del af Red Dzao-folket, som udgør én af de syv stammefolk der bor i bjergene omkring Sapa. Kvinderne fra Red Dzao er nemt genkendelige, da de alle bærer et rødt tørklæde på hovedet. Mai bar desuden sin tre måneder gamle datter på ryggen gennem hele turen, kun et enkelt ammestop blev det til, og ellers gik det i et raskt tempo op og ned af skråningerne – Selvfølgelig med en enkelt fotopause af og til, den flotte udsigt over risterasserne måtte jo dokumenteres.

Til frokosttid stoppede vi i Black Hmong-landsbyen. Her legede børn i alle aldre, og der var rig mulighed, for at få sig et par souvenirs med hjem i form af broderede armbånd og klæder. Med depoter fyldt op med masser af ‘fried rice’, fortsatte vi med guide og baby fra Hmong videre til vores homestay.

Hjemme hos May præsenterede hun os for sin mand og sin ældre søn Dian på otte år. Dian lærte ikke engelsk i skolen, men kunne alligevel en del ord, som han havde lært af andre turister på trekking.

Det var ret specielt oplevelse at spise aftensmad med May og hendes familie. Det var tydeligt, at de havde gjort ekstra ud af maden for vores skyld, og lækkert var det bestemt også. Vi snakkede om løst og fast, mest om forskellene mellem Danmark og Vietnam, og da måltidet var færdigt måtte vi næsten trille fra bordet. Helt udmattede efter dagens trekking og alle de mange nye indtryk, måtte vi kapitulere og gå direkte i seng. Det var en ret så skøn følelse, at falde i søvn under myggenettet den aften.

Næste morgen vækkede May os med duften af nybagte pandekager. En rolig morgenstund med pandekager og lækker udsigt var lige hvad vi trængte til. Der ventede os jo noget af en gåtur tilbage til Sapa igen.

Udsigten var heldigvis lige så smuk på vejen tilbage til Sapa, så det gjorde ikke så meget at benene efterhånden var en smule ømme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *