Rejserute: 3 måneders backpacking i Asien

Om en uges tid drager jeg afsted på mit livs hidtil længste og mest eksotiske rejse. Sammen med en flok af andre unge mennesker, tager jeg på klassisk backpackerrundrejse i Asien. Fordi det er første gang, at jeg rejse på denne måde, har jeg valgt at benytte mig af https://www.jysk-rejsebureau.dk/. For mig giver det nemlig en tryghed, at have en slags ‘back-up’ i et rejsebureau, som har erfaringer med netop denne type af rejser.

På vores rejse vil vi besøge 5 forskellige lande: Thailand, Laos, Cambodia, Vietnam og Indonesien.  Rejsen er opbygget således, at en del aktiviteter er planlagt hjemmefra, men at vi samtidigt har masser af tid “på egen hånd”, til at udforske hvad vi nu hver især finder spændende.

Programmet i MEGET grove træk:

– En slags ‘highlights’ over hvad jeg glæder mig allermest til

  • Thailand – Storbymylder i Bangkok, trekking i Umphang, overnatning i junglen hos ‘Karen-stammen’
  • Laos – Slowboat til Luang Prabang,  cykling og vandring langs Mekong floden
  • Cambodia – Ruinkomplekset Angkor Wat
  • Vietnam – Kayaktur i Halong Bay, 3 dages tur på motorcykel fra Saigon
  • Indonesien – Trekking på Mt. Rinjani vulkanen.

Hvorfor backpacking?

Jeg har valgt at rejse med rygsæk, da fleksibiliteten og den store mængde frihed, som denne rejseform tilbyder tiltaler mig. Selvfølgelig er der stadig en overordnet plan med rejsen, men alt den tid som vi har “på egen hånd”, kan vi fylde ud med lige det som vi har lyst til.

Da vi for et års tid siden skulle vælge destination, stod det hurtigt klart at vi måtte til Asien. Både Vietnam og Indonesien står nemlig højt på rejseønskelisten. Hverken min rejsemakker eller jeg selv, har tidligere besøgt denne del af verden, så vores valg er derfor udelukkende truffet på mavefornemmelser, drømme og andres gode erfaringer og anbefalinger. Nu må vi bare håber at turen lever op til vores forventninger  – men mon ikke? det er næsten svært at forestille sig andet.

 

             Rygsækken bliver nok en smule større, end den var på weekendens tur til Berlin

 

 

3 Replies to “Rejserute: 3 måneders backpacking i Asien”

  1. Heeeej Tine
    Jeg vil bare lige lade dig vide, at omgwhaaaaat din blog er dejlig. Jeg synes bare, at du har ladet dine følgere vente længe på et indlæg fra Thailand.
    Xoxo heybloggen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *