Postkort: Mexico City

Mexico City, Jordenrundtpaahjul,

Jovist, både kaffepauser, shopping og nytårsfejring har fyldt en god del af vores tid i Mexico City, men et par gode oplevelser er det også blevet til. En hel uge fik vi i alle fald til at gå, omend varmen har fået os til at tage det hele i et lidt roligere tempo.

Her er et lille postkort fra kæmpebyen:

Frida Kahlo, Mexico City, Jordenrundtpaahjul

Frida Kahlo’s blå hus Caza Azul, som nu er et museum, stod på min to-see ønskeliste, og det blev indfriet allerede på førstedagen. Vi havde i forvejen booket en tur, og kunne defor smutte udenom den kilometerlange kø, så der føltes godt givet ud. Både Frida Kahlo og hendes mand Diego Rivera, er svære at komme uden om i forbindelse med Mexico City.  Henholdsvis kunst og arkitektur spiller en temmelig stor rolle for byen, og fylder ikke kun i Casa Azul, men på flere af byens museer.

Kvarteret omkring museet er også virkeligt hyggeligt, og så er det kendt for at have byens bedste churros – og det er jo vigtigt! I øvrigt købes mexicanske churros i ental. Så man kan nøjes med lidt men godt, eller købe flere og dermed have mulighed for at finde sin favorit af de uendeligt mange smagsvarianter.

Mexico City, Guadelupe, jordenrundtpaahjul

Kirker og katedraler er der nok af, hvis man er til den slags. Denne i arabisk stil udgør en del af La Villa Guadalupe, som til højmesse kan rumme knapt 8 mio. mennesker fordelt på forskellige kirker.

“Hoved-seværdigheden” er et billede af jomfru Guadelupe – Som så mange vil se, at de har været nødt til at lave tre striber af “rullefortov” (ligesom i lufthavne…), for at flest muligt kan komme tæt på billedet, og for at man ikke skal tage ophold for længe. Måske denne idé skulle gives videre til Louvre i Paris? Associationerne til kaoset omkring Mona Lisa var i hvert fald uundgåelige.

Museo de Antropologia, Mexico City, Jordenrundtpaahjul

Hvis man kun skal besøge ét museum i Mexico City, som siges at være den by i verden med flest museer, skal det være Museo de Antropologia. Her kan man blive klogere på menneskets oprindelse, og udviklingen til de mexicanske stammefolk – Men museets arkitektur er er besøg værd i sig selv.

Museet er enormt, så man skal virkeligt være in-to folkeslag – især mayaindianere – og have en vild koncentration, hvis man skal kunne fordybe sig i det hele. Vi lidt ad gangen, og sørgede for massevis af pauser i den fine indergård.

pyramid of the sun, Mexico City, Jordenrundtpaahjul

De to Teotihuacan-pyramider “Solen” og “Månen” lidt uden for Mexico City er klart en udflugt værd!! Også her havde vi booket en tur, men det kan sagtens klares på egen hånd. Med i vores tur fik vi fabrikbesøg, tequila-smagning og frokostbuffet – Det var fint, men kunne sagtens undværes.

Pyramiderne var dog en imponerende oplevelse, som uden tøven skulle bestiges.

Mexico City, Jordenrundtpaahjul, Pyramider

Og det måtte selvfølgelig foreviges, at vi nåede toppen – akkurat lige som alle de andre turister.

Mexico City, Jordenrundtpaahjul, Xochimilcho

Xochimilco-bydelen er kendt for sine fine både. Før i tiden sejlede bådene med blomster, men nu sejler de med turister og lokale på søndagstur – sådan går udviklingen vist de fleste steder, altså at turisterne rykker ind… I bådene kan man både spise frokost og lytte til musik, mens man sejler op ad kanalerne. Antallet af både er dog så mange, at man må kæmpe om den trange plads, og ofte “sidder i klemme” mellem de andre både. Det lyder måske mere stressende end afslappende, men alt i alt synes jeg, at det var en god og hyggelig oplevelse.

Mexico City, Jordenrundtpaahjul

Traditionel mexicansk pæledans. De fire mænd kaster sig med hovedet ned af ud fra pælen, mens den femte sidder i toppen og spiller på en slags tromme-fløjte. Ret vildt.

Først Seoul, så Tokyo og så tilsidst Mexico City – Tre kæmpe storbyer på en lille måneds tid, så trænger man altså til albuerum og frisk luft. Afslapning som kommer i form af en lille badeferie, inden vi igen er på farten, virker derfor som den helt perfekte plan.

Varme hilsner fra terasen i Ixtapa. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *