Postkort: Baja California

Vand, sand og kaktusrige ørkener, det var sådan ca. hvad vi på forhånd havde forventet os af Baja, og man kan vist roligt sige at Baja både levede fuldstændigt op til forventninger, samtidigt med at vi fik os et par overraskelser med på vejen. Først måtte vi dog liiige endnu et smut til søs med et færgeselvskab, som endnu en gang viste sig at være et fremragende eksempel på mexicansk ineffektivitet og “uno momento”-mentalitet – Det har min svigermor skrevet en smule om HER

Vand og sand fik vi i hvert fald rigeligt af, men Baja er i højere grad et paradis for surfere, end for sådan nogle som os, der bare gerne vil dyppe, lege og måske svømme et par tag. Bølgerne (og vinden) er simpelthen for vilde de fleste steder, til at vi rigtigt kan være med – men smukt er det! og vi fandt da også et par enkelte lækre, rolige sandstrande.

Baja adskiller sig i den grad fra fastlandet. Faktisk føles det i højere grad som om vi er kommet til USA før tid, for vi møder nærmest ikke andet end amerikanere, der sidder vinteren ud ligesom vores nye venner.

Her er lidt billeder fra ugen der er gået på Baja.

Efter min mening, har vi på Baja haft os nogle af de aller flotteste køredage på vores tur indtil videre. Jeg er vild med udsigten til bjerge, ørken og helt blåt vand.

Det går dog ikke altid helt gnidningsfrit, Baja bød fx også på vores fjerde punktering so far, og det er også lykkedes at knække et par fælge. Så nu har vi rigeligt med bil-relaterede projekter…

En af overraskelserne ved Baja er at det ikke kun er ørken, faktisk er der temmeligt grønt jo længere nordpå vi kommer. Tæt på den amerikanske grænse kører vi af ‘Ruta del Vino’ hvor vinstokke omgiver os så langt øjet rækker, og i Mulege overnatter vi på en citrusplantage – Der ovenikøbet tilbyder at vi kan plukke alle de frugter vi orker!

Temmeligt lækkert med friskpresset juice af selvplukkede appelsiner…

Højdepunktet på Baja var uden tvivl hvalsafari. Vi sad i en lille bitte båd og så kæmpestore hvaler med deres unger svømme omkring os. En vild oplevelse!!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *