Picnic på iransk manér

Vi trænger så meget til bare at være os selv. Selvom iranernes venlighed kun er godt ment, er vi nemlig ved at være en smule trætte af “Hello, where you from?” og ‘picturetime’. Så vi sætter kursen mod det kaspiske hav, hvor vi håber på en dukkert og lidt alenetid. Vores venlige turistguide fra Tabriz fortalte os om hvordan et hegn af badeforhæng fakultet de kønsopdelte badestrande langs havet, og selvom det lyder en smule fjollet, så kunne det da også være sjovt at se.

At finde stranden, er sværere end først antaget, og i vores søgen spørger vi en lokal mand til råds. Manden, som vi senere finder ud af hedder Reza, snakker et sparsomt men forståeligt engelsk. Med hjælp fra Reza lykkedes det at finde stranden, men i løbet af ingen tid, har formår Reza også at invitere hele sin egen familie på strandpicnic med de spændende danskere. Igen er det os, som er attraktionen. Søstre, fætre, børn og kusiner strømmer til i overfyldte biler. Der bliver tændt op i et bål, og en stafet bliver sendt til købmanden efter snacks og til bageren efter brød. Vi ser måbende til og skyder en hvid pil efter den stille aften, som vi ellers havde håbet på.

Menuen står på en yoghurt-agtig hvid suppe med masser af hvidløg og kikærter. I mens maden tilberedes forsøger vi at finde hoved og hale i hvordan de familiære relationer hænger sammen. Det er ikke nemt at gætte, hvem der er mødre og døtre, for de får børn væsentlig tidligere en vi gør. Det skaber da også en del undren hos dem, at Emil og jeg ikke har børn, men vi prøver at forklare, at vi gør tingene en smule anderledes i Danmark.

Reza vil på ingen måde høre tale om at vi skal overnatte i vores biler, selvom vi jo gør det hver eneste nat. “I have a room” proklamere han, og der er ikke til diskussion. Vi frygter hvilket rum det er han har udtænkt at vi skal sove i, og vil egentligt helst bare sove i vores egne senge, men vi er simpelthen for høflige til at sige nej til den gode mands tilbud. Sådan går det altså at alle mand sætter kurs mod Reza’s hus – og bliver mødt af et palads!

I kløerne på Reza’s familie bliver vi de følgende timer og morgenen efter opvartet som var vi konger og baroner. På trods af kulturforskelle, sprogbarriere og forskellig smag, har vi det ganske glimrende og må siges at hygge os. I hvert fald har vi fået en på opleveren, da vi næste morgen triller ud af indkørslen – og så selvfølgelig nye venner!

One Reply to “Picnic på iransk manér”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *