Pamir Highway: Del 2

Nu gik det ellers lige så godt, men på en af bjergtoppene begynder det at gå galt. Range Roverens display melder ‘Engine system failure’ og pludselig står en tyk, sort røg omkring os. Emil og Mads er ikke helt uden teknisk snilde, men Range Roveren opfører sig alligevel for skørt, til at de igen kan få gang i den. Løsningen bliver at trække den i en strop efter lastbilen til nærmeste landsby, og håbe at hjælpen gemmer sig der.

Længe efter at det er blevet mørkt ankommer vi til landsbyen ‘Alichor’, og den lille by ikke ser ud af meget mere end et par huse. Vi er kolde og trætte af dagens strabadser, men via yndlingsrejseappen ‘IOverlander’ har vi fundet et homestay, så det lykkedes hurtigt for alle mand at komme ind i varmen i den lille hytte.

Ejeren af homestay’et ‘Rema’ går straks igen ved kødgryderne i det noget spartansk indrettede køkken. Madlavningen forgår enten siddende på hug eller over er gammeldags komfur. Velmenende øser hun bjerge af ‘tadsjikisk biksemad’, mest af alt bestående af kartofler og udefinerbart kød, op på vores tallerkener. Appetitten er dog i midlertid forsvundet på det sidste stykke op af bjerget, og flere har enten tillagt sig en ligbleg kulør eller er simpelthen faldet i søvn allerede. Vi er ikke i tvivl, højdesygen har fået ram på os.

Selvom det mest fornuftige ville være at skynde sig ned fra bjerget, ender vi alligevel med at bruge hele tre dage og nætter hos Rema og hendes mand i Alichor. Det lugter godt nok en smule sjovt, men det finder vi senere ud af skyldes, at de fyrer med kolort i brændeovnen, og man skal udenfor i et lille skur, hvis man skal på toilettet, men ellers er den lille hytte lige hvad vi har brug for. Mens byens bedste mekanikere ser på bilen, drikker vi litervis af grøn te, læser bøger og broderer i Rema’s stue. På tredjedagen har rastløsheden spredt sig og mekanikerne må kaste håndklædet i ringen. I Osh kan de lave den, siger de. Vores eneste problem er, at Osh både ligger flere hundrede km væk og på den anden side af den Kirgisiske grænse.

Endnu engang bliver løsningen at trække bilen efter lastbilen, dog ikke hele vejen til Osh, for det siger Rema både er farligt og umuligt. I stedet trækker vi bilen til Morgab, som ligger blot 100 km væk – selvom 100 km altså også er temmelig langt på slæb.

I Morgab møder vi en kirgisisk lastbilchauffør, som for 600 dollars gerne vil tage bilen med tilbage til Osh. Godt nok er vi noget skeptiske, da de effektive kirgisere uden tøven tager luften ud af dækkene, og nærmest ikke spænder bilen fast, men det er efterhånden vores eneste mulighed for at komme videre. Emil og jeg får en lang dag med chaufføren, 12 timer på vejen tager det. Lastbilen skrider rundt på de isglatte veje, vi sidder fast en enkel gang, hvor Emil og chaufføren må ud og grave bilen fri, men heldigvis når vi hele frem.

Et mindre problem er, at de velmenende kirgisere ikke har tænkt over hvordan vi skal få luft i Range Roverens dæk igen. Så klokken 10 om aftenen må vi både rode med luftslanger fra vores egen lastbil og skubbe den tunge bil ud af den kirgisiske lastbilen igen. Jeg behøver vel ikke understrege hvor trætte vi var, da vi langt om længe fandt frem til aftensmad og et overnatningssted.

I Osh finder vi mekanikeren Jormar. Efter hans folk har skruet på bilen en dags tid, indser han, at heller ikke de kan fikse den. Jormar kender til gengæld et værksted i hovedstaden Bishkek, som specialiserer sig i Land Rovers, og han vil gerne hjælpe os med at komme derhen.

Som betaling for alt hans besvær, skal Jormar ingenting have. “It’s from my heart” siger han blot, og udstyrer Emil og jeg med madpakker til den lange køretur fra Osh til Bishkek. Nu er der kun tilbage at krydse fingre for at denne mekaniker har udstyr og evner, til igen at få vores rullende hjem på vejen.

2 Replies to “Pamir Highway: Del 2”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *