Om sandfluer og snefugle

Selvom både Puebla og Tequila var dejlige byer, så får vi det ofte sådan, at efter et par dages byliv, så længes vi igen mod naturen og plads omkring os. Det finder vi langs stillehavskysten. Kilometervis af uforstyrrede palmestrande udgør det perfekte campspot for et par dage – MEN der er slanger i paradiset, eller nærmere sandfluer i paradiset. Hele dagen har vi heldigvis fred og ro til at bade, læse bøger og plukke kokosnødder, for de små bæster kommer først frem til aftentid, og så er de til gengæld helt uudholdelige. Løsningen bliver at barrikadere sig indendøre i trucken, og smutte tidligt i seng. Efter to dage har vi dog alligevel fået nok af kløende bid, og søger derfor længere op af kysten i håbet om sandflue-frie campingspots. Lidt ærgerligt for spottet på stranden er egentligt virkeligt skønt, og Anton har fundet sig to næsten jævnaldrende LEGO-glade amerikanske legekammerater på rejse med deres forældre, som vi andre selvfølgelig udveksler oplevelser og rejseerfaringer med henover formiddagskaffen.

Jeg ved ikke, om jeg har nævnt det før, men oftes bruger vi en app kaldet “IOverlander” til at finde gode overnatningsmuligheder. Her kan man læse mere eller mindre brugbar information om at fra free-camping og tankstationer til toldstop og indkøbsmuligheder, ja faktisk så havde IOverlander endda advaret os om sandfluerne, en advarsel som vi måske kunne havde taget en smule mere seriøst… Da vi nu igen søger efter overnatningsted, kan vi på appen læse om en for os ukendt fugleart “snowbirds”. Uden særligt fuglekendskab beretter vi begejstret til vores nye rejsebekendtskaber, at vi ser frem til at se “snefugle” længere nordpå, hvor de netop kommer fra. Da vi siger det, er de lige ved at få kaffen galt i halsen og falde ned ad stolene af grin. “Snowbirds” er nemlig overhovedet ikke fugle. I virkeligheden er “Snowbirds” betegnelsen for canadiske og amerikanske pensionister (oftest i enorme motorhomes) på “flugt” fra vinteren derhjemme. Ret meget noget andet, end hvad vi havde forestillet os, men heldigvis er snefuglene både søde og super imødekommende.

Vi ender med at bruge fem dage sammen med snefuglene. De fleste af dem bor hele året i deres motorhomes, men skifter så mellem Mexico og USA afhængigt af sæson. At være det samme sted flere dage er ret dejligt. Udover at det giver os tid til lidt praktiske gøremål som vasketøj og blogskrivning, så er der også tid til kortspil, boglæsning og løbeture – og selvfølgelig masser af nabosnak, den daglige Happy Hour, fællesspisning af take away fra den lokale kineserbiks og en enkel udflugt til en restaurant i nabobyen, som vores snefugle-venner elsker primært pga. deres baconsvøbte rejer.

Det er dejligt at blive taget så godt imod, at vi efter fem dage nærmest føles os hjemme og som “en del af flokken”. Er vi heldige, kan de lykkedes os at besøge nogle af vores nye venner “hjemme”, men vi må se hvad der kan lade sig gøre. I hvert fald er vi i fuld gang med resten af ruteplanlægningen for turen, og der er vist rigeligt at glæde sig til.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *