Om prøvelser i eventyr

De sneklædte veje russiske veje giver uden tvivl associationer til fortryllende eventyr. Store hvide snefnug daler langsomt, vejene strækker sig i kilometervis og uendelige landskaber. Ser man blot ud af vinduet, ja så er det let, at lade fantasien løbe afsted med en. Enhver ved dog, at alle gode eventyr indebærer et par prøvelser for vores helte, inden de lever lykkeligt til deres dages ende. Godt nok er vi hverken helte eller heltinder, men de (oftest) tre prøvelser, er vi vist ved at have overkommet.

Ja faktisk føles det som om, at uheldet regner ned over os. Egentligt startede det allerede lidt, da Range Roveren brød sammen på Pamir Highway – Men det blev jo heldigvis fikset, og vi var atter klar til at starte på en frisk i Kazakhstan og Rusland.

Knapt nåede vi til Almaty, før den igen var gal. I lastbilen var der gået hul på vandtanken, som indeholder ikke mindre en 400L. Så i kan nok forestille jer, at der var en smule vådt. Kreative løsningsforslag var mange, men da gode råd var dyre, endte vi med at tømme tanken ud, og i stedet klare os med et par store vanddunke. I retroperspektiv var dette også klart den bedste løsning, for i den sibiriske kulde ville vandet i tanken alligevel være frosset, og dermed ikke til megen gavn…

Mens vinteren fortsat tog til – skal hilse og sige, at man sagtens kan mærke forskel på om det er -10 eller – 20, selve om begge dele hører indenfor kategorien KOLDT – havde vi hele miseren om den bilaterale grænse. Det gav ikke just det bedste førstehånds indtryk af Rusland, så derfra var vi enige om, at det kun kunne blive bedre.

Det skal så åbentbart blive rigtigt skidt, før at det kan blive rigtigt godt. Vi kan ikke komme ind i kassen (løsningen blev til via en låsesmed, og ved at bryde et af vinduerne op), vi punkterer og må skifte dæk på Range Roveren i en snestorm efter mørkets frembrud, sidst og nok også værst kan vores lille bil slet slet ikke lide at starte i kulden. Ikke bare normale startvanskeligheder ved en kold motor, den starter simpelthen ikke. Så er vi ikke i nærheden af et værksted, når vi skal overnatte – så må den simpelthen stå i tomgang hele natten. Slukket vi den først, så er vi rigtigt på den.

Det var slut for dagens klagesang. Vi krydser fingre for, at det kun går fremad fra nu af – og så har vi jo heldigvis masser af tid på vejen til at nyde vinterlandskabet, mens vi triller forbi. Vi skal med færgen fra Vladivostok d. 27 november, så man kan godt sige at vi har en smule travlt. Derfor er det på sin vis meget heldigt, at vejret ikke tillader meget udendørs aktivitet og sightseeing – Ganske belejligt er det også i denne bidende kulde, at russernes ultimative yndlingsspise er varm rødbedesuppe.

One Reply to “Om prøvelser i eventyr”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *