Om kvinde-kupéer og kinesisk mad i Japan

Emil og jeg løber efter metroen mod Naka-meguro i Tokyo, og vi når den kun lige akkurat. Vi har et ærinde på den danske ambassade, så derfor har vi våget os tidligere ud i byen, end vi ellers plejer. Det er myldretid, så i toget står vi tæt som sild i en tønde. Damerne i den lille kupé studerer os nøje, men vi er efterhånden vant til at vække opsigt og skille os ud, så vi bemærker det egenligt ikke. Da vi igen har fået vejret efter løbeturen, begynder vi også at betragte omgivelserne. At køre i metro i fremmede lande, er nemlig en fantastisk måde at studere andre folkefærd. Dér går det op for Emil, at han er ene mand i en togvogn fuld af kvinder, som alle stiger på lige netop ham. I vores hast og iver efter at nå toget inden afgang, har vi nemlig misset de ellers mange lyserøde “Women only” skilte, som pryder både døre og vinduer i kupéen. Hvis man kunne kravle ind i sig selv, så tror jeg, at Emil havde gjort det på stedet. I stedet for må han nøjes med at tage hætten op, og “gemme” sig en smule bag ved mig. Ved den næste station skynder vi os ud og ind i togets næste vogn. Voldsomt diskriminerende, sådan at lave kupéer kun for kvinder, mener Emil, og efterlyser en mandekupé.

Igår aftes spiste vi på et lille bitte restaurant, sådan en som ikke findes på TripAdvisor og hvor man nærmest sidder i køkkenet på barstole sammen med alle de lokale, mens værtsparret kokkerer smilende og samtidigt koncentreret. Maden var eftersigende kinesisk, men hvad der lige præcis adskiller den fra japansk kogekunst, dét er jeg ikke kender nok, til at kunne sige. Lækkert var det i alle fald, og så gav det en fantastisk stemning, at kunne følge med i alle trin af madlavningen. Vores japanske er mildest talt ikke eksisterende, og vores værts engelske var han ikke meget for at prale af, men det lykkedes alligevel at få bestilt en hel del. Vi fik Gyoza (en slags dumplings), forårsruller, ramen (japansk nuddelsuppe, kylling i sur/sød sovs og en masse varianter af salat og stegte ris – så mætte og helt høje på aftenens oplevelse, trillede vi hjem til vores hotel.

Faktisk var det så god en oplevelse, at vi nok ender der igen i aften. For modsat vores sushierfaringer, så fik alle noget her, som de kunne lide inkl. en lektion i at spise ordenligt med pinde. Først må vi dog ud og se nærmere på Tokyo, vi har planer om Shibuya-krydset, men ellers er resten op til tilfældighederne.

HVOR: Juhachi-Ban, Ueno, Tokyo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *