Øhop i Thailand: Postkort fra Koh Tao

Et lille postkort fra fine Koh Tao, som også kaldes “Skildpaddeøen”. Koh Tao er det rene dykkerparadis, men vi brugte primært vores dage på stranden, og på at udforske øen til fods.

“Freedom Beach”, med lækre dens lækre hængekøjer, blev hurtigt yndlingsstranden.

Vores båd for én dag. I stedet for at hoppe på en af de overfyldte både, som guider snorkeglade turister rundt omkring øen, lejede vi vores egen longtailboat for en dag. Med båden fik vi både snorkleudstyr, vand og den sødeste thailandske kaptajn. Vi gav 2500 THB, så dyrt var det ikke engang.

Simpelt morgen setup på en af Koh Tao’s mange lokale restauranter. Vi boede tæt ved Chalok Baan Khao Bay på sydsiden af øen, som er langt mindre turistet end Sairee og Mae Haad på vestsiden af øen. At der ikke var så mange turister på vores del af øen, gjorde det nemt at komme i snak med de lokale, samt at finde små fine spisesteder.

Glad og solskoldet på ladet af en af øens mange taxi’s. Man kan komme rundt på det meste af øen på gåben, men efter en lang dag på havet fandt vi det mere passende med et lift hjem. Thailænderne har et helt andet forhold til transportmidler, end vi har hjemme i Danmark, har vi efterhånden erfaret – Som regel gælder det mest af alt om at holde godt fast og tage det som en oplevelse!

Én af mange kokosnødder indtaget på stranden.

Næste stop: Koh Phangan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *