Konnichiwa Osaka

Sydkorea blev en kort, men bestemt værdsat fornøjelse. Nu siger vi i stedet goddag eller ‘konnichiwa’ til japanerne, der ligesom sydkoreanerne er et utroligt venligt folkefærd. De to lande minder på mange måder om hinanden, men med Sydkorea i frisk erindring, er det alligevel til at spotte de små forskelle.

Vores japanske visit tager udgangspunkt i Osaka, som er Japans 3. største by. Her er et lille “postkort” med billeder fra vores gøren og laden i Osaka.

Første dag i byen tog vi (glas)elevatoren hele vejen op til 40. etage i et af byens højhuse ‘Umeda Sky building’, for at nyde udsigten.

Fra 37. til 40. etage måtte man tage en rulletrappe omkredset af glas. Det gav et forspring på udsigten, men kildede bestemt også godt i maven.

Tysk julestemning med både ‘baumkuchen’ og ‘glühwein’, det havde vi ikke lige regnet med at støde på i Japan – Men så blev vi da mindet om, at vi er gået ind i december, for rigtig julestemning er altså noget svær at få stablet på benene.

Spillehallerne har bestemt deres plads i det japanske gademiljø, så dem måtte vi selvfølgelig også skifte bekendtskab med. Drengene valgte naturligvis et bilspil med fart på…

Sushi og Japan hører unægteligt sammen, men i familien skiller den rå fisk vandene. Mens nogle af os lappede det i os, kæmpede andre både med opkastfornemmelser, og måtte forbi en McDonalds på hjemvejen.

Onsdag stod i udflugtens tegn. Vi tog Shinkansen (hvilket i sig selv var en stor oplevelse) til Hiroshima, for at gå på opdagelse i deres memorial park og det tilhørende museum om atombombesprængningen i 1945.

Smukke traner i flotte farver. Noget af det, som gjorde størst indtryk på os, var fortællingen om den 10 årige pige Sadako. Sadako fik “A-bombesyge” som følge af sprængningen. Lægerne vurderede, at pigen kun havde et år tilbage at leve i. Ud fra legenden om at ‘folder man tusind traner, lever man en langt og lykkeligt liv’, begyndte Sadako at folde origami-traner. Selv om unge Sadako nåede at folde langt over 1000 traner, døde hun af i en alder af 12 år. I dag doneres stadig tusinder af origami-traner årligt til børnenes mindesmærke, som står minde om Sadako og de andre børn, der blev ofre for atombomben.

Inden vi igen måtte med Shinkansen hjem, besøgte vi et bageri, der var opkaldt efter ingen anden end selveste H.C. Andersen – Her gjorde de et hæderligt forsøg på dansk wienerbrød og andre (farligt) gode sager, men helt som derhjemme, det var det altså ikke…

Her ses ‘Osaka by Night’. Neonlys og Mennesker overalt – Vi nyder det i momentet, men glædes lige så meget over at det ikke er hverdagen for os. Pludselig virker Amager meget lille og meget stille.

One Reply to “Konnichiwa Osaka”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *