Kæreste-date: Reffen

Emil og jeg er begge to gode til at få sagt ja til lidt for meget, det kan både være i forhold til arbejde og til aftaler med venner og familie. Men en gang i mellem har vi jo alligevel fri, og så bestræber vi os på, at have tid til hinanden. Denne her gang blev det til en torsdags-kæreste-date på Reffen.

Vi var, som alle andre københavnere, mægtig glade for papirøen, så jeg havde glædet mig til at stifte bekendtskab med Københavns nye streetfood marked. Ja, ja, nu er det jo ikke så nyt længere… Men jeg er jo lige tre måneder bagud i forhold til alting herhjemme.

Det var sin sag at vælge mellem de mange boder, men det er jo sådan set også charmen ved der hele. Emil fik pasta og jeg fik indisk med det lækreste naan-brød. Det er med sikkerhed ikke sidste gang vi lægger vejen forbi.

Vi ville egenligt have sluttet aftenen af i Drive-in bio’en i Lynge. Vi synes det kunne være en fin måde, sådan rigtigt at få indviet Range Roveren, som vi skal køre jorden rundt i. Emil havde derfor pakket bilen med både liggeunderlag og dyner, bilen har endnu ikke fået bagsæder monteret, så der er nemlig massere af plads man kan indrette sig på. Hverken Jurassic Park eller Oceans 8 tiltalte os dog rigtigt, så vi endte med at droppe biffen, og i stedet bare køre ud i det blå – Vi havde jo allerede alt udstyret til en overnatning med os…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *