#jordenrundtpaahjul til søs

Vi har ingen idé om, hvad vi kan forvente os af færgen til Sydkorea. Dagen inden har vi afleveret både lastbilen og Range Roveren, så tirsdag eftermiddag skal vi bare sørge for selv at komme om bord. Ruten hedder Vladivostok – Dong Hae, og tager 22 timer, skibet hedder “Eastern Dream”, så det tegner ganske fint. Inden påstigning er der mulighed for en sidste omgang russisk shopping-spree i afgangsterminalen, som primært byder på babushka’s og vodka i alle størrelser – men det er så også det sidste, som vi mærker til Rusland, for allerede fra bording-køen føles det som om at vi er fremme i Korea.

Koreansk (og russisk for den sags skyld) køkultur er så godt som ikke eksisterende, så vi kæmper os frem mellem flokken af 65+ koreanske turister, som er på vej hjem fra ferie. Heldigvis rager vi med vores nordiske højde-gener godt op i mængden, så i det mindste bliver vi ikke væk fra hinanden. Da Emil og svigerfar Mads afleverede bilerne dagen forinden, måtte de pænt bede om en billet, for det synes færgeselskabet var helt unødvendig – “De kunne jo kende os”. I vores ører lød det noget utroligt, men da vi som eneste flok af ikke-koreanere arbejde os vej gennem terminalens security, gav det pludselig helt fin mening.

Selvfølgelig skal hver en krog af skibet udforskes! Først må vi dog finde os til rette på én af skibets mange sovesale. Vi har alle en køje med et fint lille gardin, som skal skabe bare en snært af privatliv – men man er aldrig helt i tvivl om, at vi er mange, som skal finde sig tilrette tæt sammen. I sovesalens snævre gange spredes duften af cup noodles med seafood næsten hurtigere, end at vi kan nå at pakke det hele ud, så vi må sadle om og søge efter nyt tilflugtsted. I stedet finder vi os tilrette i skibets café, hvor vi skåler i russisk champagne (den næstdyreste vi kunne finde, hele 16 DKK) på et veloverstået Ruslands eventyr og nye oplevelser i sigte.

På madfronten er vi i den grad kommet til Korea. Ved buffeten hersker kaos af højlydte koreaner, der i vildskab skovler bjerge af herlighederne op på deres tallerkener. Suppen har vi kunnet lugte lige fra vi trådte ind af restaurantens døre, så den går de fleste af os uden om – men ellers er det bare at prøve lykken og springe ud i det hele. Blæksprutte, tang, kimchi og andet godt, kan vi lige så godt vænne os til er en fast del af menuen det næste stykke tid.

Det lykkedes os, at blive smidt ud af karaoke-baren, men vi får til gengæld lov, til at svinge hofterne om kap med de pensionerede koreanere på natklubben. Livet ombord er bestemt ikke kedeligt, men det er vores dancemoves i den grad sammenlignet med resten af besætningens. Ikke en finger kan sættes på bandets optræden, at man hverken kan synge rent eller for den sags skyld udtale det man synger, er tilsyneladende ingen hindring, i hvert fald formår de at få alle på dansegulvet. Til sidst må vi alligevel give efter for trætheden, hoppe i køjerne, og overgive os til bølgernes vuggen.

For én gangs skyld kan vi næste dag sove længe med god samvittighed, for vi skal intet andet, end have tiden til at gå. Man kan dog godt gå hen og blive lidt rastløs af alt det ventetid, så indtil båden melder sin ankomst i Dong Hae, læser vi bøger, skriver blogs og hænger ud i baren på dækket…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *