Historien om et orange juletræ

Som nogle af jer måske har set på Instagram, er julestemningen så småt ved at have spredt sig helt til Vladivostok. Både i form af julegavestress, selvom vi skalerer noget ned i år, vil jeg gerne finde noget fint til Emil, og i form af et orange juletræ. Som jeg også skrev om forleden, bliver der i mit barndomshjem julet max igennem. Så selvfølgelig er det min herlige og skøre mor, som står bag dette orange rædsel af et plastik-juletræ, hvilket vi vel og mærke uvidende har transporteret med os hele vejen fra Danmark.

Pap-røret var nemlig en del af den pakkekalender, som jeg har fået med hjemmefra. Konceptet er ikke en pakke til hver dag i December, men i stedet en pakke for hver måned, som jeg er på farten. Lidt (læs meget) forkælet har man vel lov at være. Pakkerne har indtil videre alle indeholdt håndskrevne kort med hilsner og tegninger fra mor, far, lillesøster, farmor og farfar, og det er dét, som varmer allermest. Skønt er det også med hjemmestrik, nye kryds&tværs-forsyninger og andet gøjl, som får en til at trække på smilebåndet – fx et bogmærke med billedprint af mormor, lillesøster og hund alle iført nissehuer.

Min juleglade og bestemt ikke farveforskrækkede mor, har i mit barndomshjem indført nødvendigheden af to juletræer. Et vaskeægte af slagsen i gran, som bliver holdt i traditionel stil med overvejende rødlige farver og gammel julepynt fra gemmerne. Dette træ får lov at stå i stuen, og er også dét, som der juleaften danses omkring. I spisestuen hersker andre regler, her står “Disko-træet”, som Emil så fint har døbt det. Et hvidt plastik-juletræ, pyntet med disko-kugler og gøjlet pynt i flotte pangfarver. “Disko-træet” skiller vandende, enten er man for eller imod. Jeg er min mors datter, så selvfølgelig er jeg vild med konceptet. Emil har dog aldrig lagt skjul på, at han synes det er både grimt og en mærkelig idé – Men der skal mere til at slå julestemningen ud af kurs hjemme hos os, så min mor har i kærligt drilleri flere gange tydeligt understreget, at pakken i røret i særlig grad var udvalgt med tanke på Emil.

Nu er spørgsmålet så bare, hvordan vi får transporteret det med os til Hawaii, så vi kan danse omkring det den 24.

One Reply to “Historien om et orange juletræ”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *