Galt eller genialt: Gennem Bangkok på cykel

Da jeg første gang hørte om guidede cykelture i Bangkok, syntes jeg, at det lød som den rene selvmordsmission. Alle som har besøgt byen, ved jo hvor absurd et kaos, som hersker i trafikken. Men alligevel lykkedes det mig, at ende på lige netop én af slagsen. Og med begge fødder igen solidt planten på jorden, kan jeg sige, at det var en oplevelse, som jeg ikke ville være foruden.

Det Bangkok vi så, var nemligt et helt andet, end hvad vi ellers er stødt på den tid, som vi har brugt i byen. Vi startede fra Phrom Pang, og så arbejdet vi os i et roligt tempo gennem byen helt ud til junglen på den anden side af floden. Selvfølgelig ikke uden en smule angst for de øvrige trafikanter, men alt i alt gik det faktisk super fint. Ruten var ca. 15km lang, men da vi holdt masser af pauser, tog det os alligevel ca. 3,5 time.

Vi cyklede med ‘ABC – Amazing Bangkok Cyklist’ og fik den sødeste Guide ‘Aon’. Aon var super god til at stoppe op og fortælle, men mest af alt bare super imødekommende! Og ovenikøbet så sød, at hun inviterede os med ud at spise ‘som en lokal’ samme aften på et af sine yndlingssteder i China Town – og vi takkede selvfølgelig ja!

Sådan endte Aon altså med at guide os rundt to gange den dag, og endda bruge sin fritid sammen med os. På restauranten fik Aon til at bestille en masse forskelligt mad – noget mere lækkert end andet – men eksotisk var det hele i hvert fald.

Bangkok på cykel kan altså klart anbefales, med en guide som Aon. På egen hånd ville jeg dog til hver en tid foretrække en af byens mange tuk tuk’s.

Junglesiden af Bangkok

One Reply to “Galt eller genialt: Gennem Bangkok på cykel”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *