Feliz año nuevo

I sidste uge skrev jeg lidt om det med at holde jul langt hjemme fra, og i dag vil jeg fortsætte lidt i samme tema. Nytåret er jo over os, og det er uden tvivl de særlige dage, som skubber lidt ekstra til reflektion og tanker os mig. Overvejelserne om hvordan i morgen aften skal tilbringes, har været mange, og rummet alt fra pizza + Netflix på hotellet til guldkjole og dyr middag. Vi lander nok et sted midt i mellem.

Nytårsaften er i min optik egentligt lidt af en kliché, for “årets fest” bliver det jo aldrig til. Man bygger forventningerne op til de er skyhøje, og det kan de færreste fester bære – Jeg forstår fuldt ud de venner jeg har, som “flygter” til udlandet, for at skyde det nye år igang. Det kunne jeg nok også selv finde på en dag, men de sidste par år har jeg været så heldig, at 1. januar har været lig med tidligt op og arbejde i bageren – Det har nu også sin charme. Men det skal man nok holde lige så meget af sit arbejde, som jeg gør, for at kunne se.

Min bedste nytårsaften var vi kun Emil og jeg hjemme i vores egen lejlighed. Vi så dronningens nytårstale og fyrede krudt af som alle andre, men fokus lå på en rolig og hyggelig aften med lækker vin og god mad. Jeg kan huske, at vi i dagene op til spekulerede meget på, om vi mon ville savne vennerne, fest og ballade. Samtidigt nød vi, at forventningerne var skruet helt ned. Og når drøfter nytår og traditioner, er vi ret enige, om at det var noget nær den perfekte nytårsaften. Hvis de altså findes sådan nogle.

Vi hører ikke til de, som forlader landet for at fejre nytåret. Det er mere en slags del af pakken, når man er væk så længe, som vi er. Så vi må prøve at få det bedste ud af det, og Mexico er jo heller det værste sted at skyde året igang. Mit indtryk er i alle fald, at mexicanerne er gode til at starte en fest – og i flere dage har oppyntningen været i gang.

I skrivende stund hygger jeg mig på en lille café, mens Emil og svigerfar Mads bliver gjort lækre og nytårsklar hos barberen inde ved siden af. Nyt år nyt hår, i ved.. Emil har gået med overvejelser om at gå ind i det nye år uden skægget. Gisp. Så jeg glæder mig til at se om han har fået kolde fødder, eller om jeg skal vende mig til en “ny” kæreste.

Om guldkjolen ryger på eller det afslappede rejselook vinder, har jeg stadig et par timer til at overveje, men en skøn aften krydser jeg fingre for at vi får – Jeg glæder mig til at fortælle jer derom.

Glædeligt nytår <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *