Et misset fly og en London surprise

Godmorgen fra Gatwick lufthavn, hvor jeg forsøger at fordrive fem timers ventetid, samt kurerer en vaskeægte forårsforkølelse med skoldende varm te. Jeg er normalt typen, som hader lange mellemlandinger, men lige netop i dag sætter jeg pris på den gode tid. I sidste uge var situationen nemlig noget anderledes – Lad mig prøve at male billedet for jer…

Flyets hjul rammer landingsbanen, og straks efterfølges det genkendelige lydbillede af seler der klikkes åbne, og folk der maser for at være de første til at stå i de smalle midtergange med deres ‘carry-on’s’ i hænderne. Fjollet, tænker jeg, for vi skal jo nok allesammen komme ud på et tidpunkt, og dørene er ikke engang åbne endnu, så at folk insisterer på at stå som sild i en tønde, er mig en evig gåde. I stedet bruger jeg (vente)tiden på at tjekke mit boardingpas, så jeg er klar til turens næste step. Og der går det op for mig at jeg har travlt. Meget travlt. faktisk har jeg fem minutter til at nå min gate inden den lukker. Mystisk, for mit nuværende fly var egentligt ikke forsinket. Vi er landet i Manchester, og jeg skal stadig med to fly endnu (sådan er det når man flyver billigt), før jeg er hjemme i mit savnede København. 

Jeg skifter øjeblikkeligt fra min tilstand som overvejende rolig flypassager til en lettere panikramt, forvirret og desperat type. Jeg løber fra flyet til transitområdet, mens jeg slynger “sorry” og “excuse me” omkring mig til mine medmennesker, som vist heldigvis godt kan aflæse, at jeg er presset af situationen, for jeg får lutter medlidenhedsfyldte blikke tilbage. Transitområdet vil ikke lukke mig ind, igen bider det mig vist i en vis legemsdel, at jeg flyver så billigt. I stedet må jeg igennem paskontrollen for at komme ind i EU, ud af  lufthavnen og selvfølgelig ind gennem security i den terminal, som ligger allerlængst væk. Det tager mere end bare fem minutter.. Så da jeg når gaten, er mit fly på vej i luften. 

Hvis du nogensinde har misset et fly, så ved du at gode råd er dyre her. Lige meget hvor meget man anstrenger sig, er det svært at finde en løsning som fungerer lige så godt, som havde man blot nået det fly, som var tiltænkt lige netop én. En sød lufthavnsansat hjælper mig ud på “den rigtige side”, for nu hvor jeg ikke har et fly, har jeg ikke rigtigt så meget at gøre i gateområderne. Wifi i lufthavnen er nede, så for at bestille ny billet, må jeg gå på runde i skrankerne. Resten af dagens fly til København er overbookede, men for 500 pund så kan jeg få et fly hjem dagen efter. Ca. deromkring kan jeg bare ikke klare mere modgang. Selvom man på papiret er voksen, så kan man nemlig godt føle sig som et lille barn helt alene i verden. Og sådan har jeg det. Så jeg ringer til min far. 

Heldigvis ender det hele godt! Jeg kommer (som i måske har set på instagram) godt hjem og ender med at hygge mig en hel del. Og minus bliver på alle måder vendt til plus, da jeg i bonus får en god lang eftermiddag i London, hvilket ikke rigtigt går op for mig før jeg går på gaden og kigger op røde busser. Min London eftermiddag brugte jeg på at drikke kaffe og spise rugbrødsboller i Ole&Steen (den britiske udgave af mit elskede lagkagehus, har savnet rugbrød!!), og på at mødes med min gode veninde Nina, som bor og læser på universitet der. Så syret og sindssygt dejligt, at det også passede ind i Ninas planer at jeg kom på spontan visit, det må jeg gøre lidt oftere – Men jeg satser nu alligevel på at nå flyet i dag, for jeg er mere end klar på de sidste to måneder af vores lille jordomrejse.

London, rooftop, etphonehome

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *