Et lille stik af savn…

…til dem derhjemme. I det store hele er rejselivet helt fantastisk. At hverdagen konstant er under forandring, gør at man aldrig keder sig, men det giver bestemt også sine udfordringer.

Sibirien har været koldt, råt og hårdt, men også smukt, spændende og godt – mest godt faktisk, for langt de fleste dage føler vi os glade og taknemmelige. Men der findes også dage, hvor udfordringer på stribe tårner sig frem for os, hvor kulden føles helt ubærlig, hvor rastløsheden spreder sig, og man bare ikke orker at køre længere – På sådanne dage kommer det også snigende, det lille stik af savn.

I vores lille rejsekonstellation er jeg den udefrakommende, den fremmede. Jeg bærer et andet efternavn, kommer fra en anden baggrund og bibringer mine egne vaner og holdninger. Heldigvis så har jeg den sødeste svigerfamilie og en skøn kæreste, som flittigt arbejder på at få mig til at føle mig inkluderet, hvilket lykkedes klart størstedelen af tiden. På de svære dage føler jeg mig udenfor. Min største frygt er, at jeg ikke gør det godt nok. At jeg ikke er god nok at rejse med, at jeg ikke byder nok ind med forslag og engagement, at jeg ikke viser min taknemmelighed i høj nok grad. Det sker for de færreste, at de bliver inviteret jorden rundt af svigerfamilien, så jeg vil så nødigt opfattes som utaknemmelig. Emil er en kæmpe støtte på den slags dage, hvor det lille stik af savn kan mærkes. Han formår altid at give mig ro på og få mig til at føle mig både elsket og helt rigtig. Og så har jeg efterhånden lært at sove på det, for der venter altid en bedre dag i morgen.

Om lidt går vi ind i december. En måned, som jeg allerede hjemmefra, var klar over ville blive ekstra svær. Hos mine forældre hjemme på Amager, har vi alle dage julet igennem, gerne helt fra midtnovember. Julen og dens traditioner piller man nødigt ved, men i år befinder jeg mig altså på den modsatte side af kloden, mens langt de fleste af mine kære danser om juletræet derhjemme. Det bliver helt sikkert en jul, som jeg aldrig glemmer, og det både på godt og ondt – men en lille klump i halsen kan nok ikke undgås…

I virkeligheden er jeg heldig, at jeg savner, for det betyder jo også at jeg elsker. At være på farten, får i høj grad en til at sætte pris på hverdagen og alt det herlige derhjemme. Hvis man bare man kunne tage al taknemmeligheden, og gemme et stykke med glæde til de hårde stunder, ja så var lykken gjort – Indtil det kan lade sig gøre, må vi sørge for at nyde alt det vi kan, når der er noget at nyde, og det er der jo nærmest i alt.

One Reply to “Et lille stik af savn…”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *