En god dag for en kaffenørd

Da turen jorden rundt på hjul stadigvæk var på tegnebrættet, var der mange gode rute- og oplevelsesidéer i spil. Mange af ønskerne (langt de fleste faktisk) lykkedes det heldigvis at tilgodese. Ét af dem var: At se på kaffe i Guatemala. Selvfølglig fremsagt af hele familiens kaffenørd: Emil, men vi andre kaffeglade-typer syntes bestemt heller ikke, at det var en helt dårlig idé. Gennem kaffekyndige kontakter hjemme i Danmark blev vi således sat i kontakt med en kaffe-fyr i Antigua, som kunne hjælpe os til at få den gode, lokale kaffeoplevelse. Det var nemlig drømmen, så forventningerne var naturligvis temmeligt høje. 

Allerede ved Atitlan-søen er vi omgivet af vulkaner dækket af kaffeplantager, men det er den lille by Antigua, som danner ramme om vores kaffeoplevelse. Det er tydeligt, at vi befinder os i en kafferegion, for udover at Antigua er en smuk og farverig by, så er den fyldt med lækre kaffebarer, hvilket vi i høj grad sætter pris på.

Store-kaffedag

En hel dag er dedikeret til kaffefordybelse. Vi lægger ud på kaffe-museum, hvor vi lærer nyt og bliver klogere. En god base for eftermiddagens mere autentiske kaffeoplevelse. Fra Antigua tager vi sammen med en tolk en af guatemalas berygtede chicken-busses ud til en af forstæderne. Chicken-busserne er i gamle amerikanske skolebusser dekoreret i flotte farver, men alligevel har de lidt af et blakket ry – de kører nemlig fuldstændigt vanvittigt, alt imens en ‘runner’ sørger for at passagerernes bagage kommer op og ned fra bussens tag. Et job kun for de allermest frygtløse.

I forstaden møder vi kaffebonden Gabriel. Vi har masser af drikkevand med og gode sko at gå i på, for vi er blevet advaret om at turen til kaffeplantagen er stejl, lang og varm. Prustende følger vi med Gabriel, som i mens fortæller om sin familie og hverdagen som kaffebonde i Guatemala. Gabriel er medlem af et cooperativ, hvor bønderne arbejder sammen og hjælper hinanden, men det er tydeligt, at det i højere grad er mellemmændene end bønderne, som tjener pengene på kaffen.

De knaldrøde kaffebær hænger tungt på kaffebuskene i skyggen fra macadamiatræer. Begejstringen vil næsten ingen ende tage! og heldigvis er vi efter vores formiddag på museet bevæbnet med spørgsmål til Gabriel. Efter at have set helt kaffetræerne helt tæt på og smagt de uristede kaffebær, går turen hjem til Gabriels kone og børn. Hos Gabriel mærker vi de tørrede grønne bønner, som vi rister over åben ild og kværner på gammeldags facon. Slutresultatet bliver et par virkeligt gode kopper, selv Mette som normalt ikke drikker kaffe snupper gladeligt kop nr. 2. Så da vi næsten har arbejdet os igennem hele vores lager af kaffe hjemmefra Copenhagen Coffee Lab, køber vi et par kilo af de ristede bønner fra Gabriels cooperativ. Kaffe vil vi i hvert fald ikke gå ned på!

Alt i alt en dejlig dag, som morgenkaffen heldigvis tit minder os om.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *