#Blegtersejt

img_1161

Først lidt på den ene side, så lidt på den anden side ( lidt ligesom en grillkylling), for ingen vil jo være lækkerbrun på forsiden, og samtiddigt være indehaver af jordens hvideste baglår. Husk solcreme, så du ikke bliver for rød og skaller af. Sørg for at både bikini-top og bund ligger rigtigt i forhold til dine evt. tanlines. Sørg for at drikke rigeligt med væske, så du ikke bliver dårlig i varmen. Og så er det bare om at blive liggende og om at få tiden til at gå – Nemt ik’? Sommer-kuløren er sikret inden man har set sig om.

Eller sådan er det måske for nogle. Ikke rigtigt for mig. Mit nordiske “blegheds-gen” er simpelthen for dominerende, og indtil jeg sidste forår gav den gas i tre måneder på stranden i Sydøstasien, havde jeg aldrig i mit liv været rigtig sommer-brun. Og det er altså ikke fordi jeg bliver inden døre, tværtimod. Timevis af ferier og fridage har jeg fordrevet på langs i jagten på den gode tan. At undeholde mig selv undervejs er intet problem, så det er ikke fordi jeg klager over kedsomheden. Jeg har det ganske udmærket, bare jeg kan læse lidt i en bog eller lytte til et godt podcast. Så har jeg det faktisk rigtigt dejligt, men mon ikke at jeg kunne have haft det lige så godt i skyggen?

For det er da noget underligt noget, at vi i vores kultur stræber efter en mørkere hudfarve – mens det i Asien er IN at være hvid, fordi hvid (desværre) er lig symbolet på rigdom. Græsset er altid grønnere på den anden side, og skønhedsidealer er et skørt produkt ikke bare af vores tid, men af alle tider, og som de fleste af os nok ikke kan se os fri af at være ofre for. Og i min kultur har jeg altså lært, at en sommerbrun krop er værd at stræbe efter. Lidt fjollet, når nu størstedelen af os er nogle blegfise med sart hud.

Det var ikke uden tøven, at jeg lagde ovenstående billede på instagram og sidenhen her på bloggen. For det første var det enormt grænseoverskridende, og ikke noget jeg var vant til,  at være så forholdsvis letpåklædt på de sociale medier. For det andet så er jeg min egen største kritiker, og kunne selvfølgelig let finde tusind fejl ved det som egentligt bare er en helt almindelig krop. For det tredje så var der det med den ikke eksisterende sommerkulør, og det var faktisk den grund som holdt mig allermest tilbage. I mit hoved var jeg sikker på, at folk da ville synes det var enormt mærkelig, at jeg kunne være så bleg, og samtidigt sidde på en gynge på en ø i Thailand. Det endte med at billedet kom op, for jeg blev enig med mig selv om, at fokus hverken var på den perfekte krop eller kulør, men på at jeg havde det godt.

Jeg befinder mig i skrivende stund i en mexicansk villa med tilhørende pool, så muligheden for solbadning og en sommerkulør her om vinteren er både indlysende og tillokkende. Det kunne da være lækkert at se brun og overskuds-ferie-agtig ud, synes jeg,  så selvfølgelig er jeg at finde i bikini på en af liggestolene langs poolen. Jeg begynder dog at lytte mere og mere til den lille stemme inden i mig, som igen og igen fortæller mig hvad jeg jo inderst inde godt ved: At UV-stråler er og bliver dårlige for huden. Jeg ønsker mig jo hverken rynker eller hudkræft. Og netop derfor er det jo så tosset, at jeg forsat stræber efter en lækker somerbrun kulør.

Mon jeg nogensinde indser at den griselyserøde hudfarve, som jeg er født med, er lige nøjagtigt dén som passer til mig? Indtil at jeg bliver klogere, må jeg bevæbne mig med min bedste ven faktor 50, og krydse alt jeg kan for at jeg ikke kommer til at ligne en reje i stedet for…

Husk at du også kan følge med på instagram @tinegabelgaard

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *