Alle (om)veje fører til Omsk

Godmorgen fra solbeskinnede, iskolde Omsk!

I disse dage slår kulden rekorder, for hvad jeg nogensinde i mit liv har prøvet. -15 i dagstimerne og helt ned til -20 om natten, dét er altså bare koldt! Vi er enige om at temperatur-droppet har gjort at vores rejse nu er blevet til en ekspedition. Uheldigvis er det netop nu, at fyret i lastbilen har valgt at strejke, og Range Roverens vinduesviskere heller ikke vil virke… Begge dele håber vi på, at de kan fixe her i Omsk. Så imens drengene render fra værksted til værksted, udforsker vi piger hvad Omsk har at byde på af butikker og kaffebarer. I nat boede vi et af byen hoteller, med lækre hvide dyner og bad, og igår aftes sluttede vi dagen af med kötbullar i IKEA – Så det føles næsten helt hjemligt;)

Vejen til Omsk bød ellers på noget af en omvej. Vi var nemlig kommet til at køre mod en bilateral grænse mellem Rusland og Kazakstan – dvs en grænse som kun kan krydses, hvis man er fra én af de to nationer. Så da vi hverken er fra Rusland eller Kazakstan, måtte vi pænt vende om igen, køre 200km tilbage af samme vej, finde en anden afkørsel og så igen vende bilerne mod Rusland. Fra den bilaterale grænse var der ellers kun 100 km til Omsk, og vores “lille” omvej var i alt små 1000km… Med kun 20 dage til at nå til vladivostok, så skal vi altså helst køre rigtigt i hvert fald det meste af tiden- så stemningen var mildest talt en smule trykket, da vi om aftenen endelig (efter en hel dags kørsel i snevejr) nåede det udgangspunkt, hvorfra vi var kørt afsted samme morgen…

Men nu er vi her! Og på trods af diverse problemer, så det er jo også en lille sejr i sig selv. Selvom Omsk er skøn, så skynder vi os videre lige så, at vores bil-situation tillader det.

Ha’ en skøn søndag derhjemme, eller hvor i verden i læser med fra <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *