Klar til anden halvdel af #jordenrundtpaahjul

Så lykkedes det endelig! Tanken om mere ventetid var efterhånden næsten også ved at være ubærlig. Vi var i hvert fald utålmodige, og nu kunne vi vist efterhånden ikke drikke flere drinks ved den pool…

Emil og Mads var først hjemme sent samme dag som de stod op 01:30 før at køre til Manzanillo, men der var ikke meget tid til hvile, for næste dags mødeprogram krævede afgang allerede ved syvtiden. Håbet om at dét blev dagen hvor vi fik bilerne levede højt, så endnu engang fik jeg lov at gøre dem selvskab, og dermed agere 3. chauffør. Det havde jeg dog ikke behøvet. 10 timer senere var bilen stadig hos tolden, dog mente vores ‘mand på sagen’ at NU kunne vi være sikre på at få den i morgen. Men altså det har vi jo efterhånden hørt mange gange… Lørdag d. 25 blev dagen. 10 dage efter d. 15, som vi længe var blevet lovet. Men tid og dealines er relative her i Mexico.

På lyserøde skyer, og så alligevel ikke helt…

Lykkefølelsen bobler i maven idet vi langt om længe kan køre ud af Lazaro Cardenas i egne biler. Oven i købet viser Mexico sig fra sin bedste side indhyllet i en sart lyserød himmel, så det kan næste ikke blive her. Ved ankomst til villaen i Ixtapa bliver vi mødt med fyrværkeri, ganske vist er det fra et arrangement på stranden, men vi kan jo godt lege, at det er til ære for os. Vi når dog kun lige at blive færdige med aftensmaden, før der går hul på vores glædesboble. Der har været langfingrede mexicanere på rov i begge biler. Vi mangler pandelamper, knive,  en enkel computer, solbriller, boremaskiner, hængekøjer – ja desværre, så kunne jeg blive ved længe. Det er super ærgerligt og føles temmeligt krænkende, men er der noget livet på farten efterhånden har lært os, så er det at man må bevare sit positive sind.

Klar, parat, start!

Nu gælder det andel halvdel af vores tur ‘jorden rundt på hjul’. Det næste stykke tid må vi have fart på, for vi har brugt en del ekstra tid i forhold til planlagt på at få bilerne igen. 6. februar flyver Emil og jeg fra Cancun på yucatan-halvøen til Miami for at holde lidt ferie med min familie, og i mens får resten af holdet gæster hjemmefra – Så vi har lidt af en deadline fordi der d. 6 februar er udveksling i “crewet”. Det giver os knapt 10 dage til at se Guatemala og Belize. I vores priviligerede situation kan vi vist ikke tillade os at blive stressede, men det kræver da bestemt at vi holder tidsplanen. Det gør vi, hvis vi kører ca. 300 km pr. dag, så mon ikke det også efterlader lidt tid til sightseeing? Det kan næste kun gå for langsomt med at komme afsted!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *