1. juledag

Vores juletræ stod fint, med sin sparsomme pynt. Læg mærke til gavepapiret i ægte #jordenrundtpaahjul stil

Og så kom dagen endelig! Altså dagen hvor der skulle pakkes gaver op. Jeg er ung nok, til sagtens at kunne huske, hvordan det kildede i maven allerede fra morgenstunden. Dog alligevel gammel nok, til at jeg i højere grad værdsætter hyggen og det gode selvskab. Omend en lille gave da aldrig skader… og så elsker jeg følelsen af at have fundet den helt rigtige gave (jeg er nok ikke den eneste, som har det sådan).

Vi havde jo aftalt at åbne gaver allerede fra morgenstunden d. 25, så for familiens yngste og mest utålmodige medlem var ventetiden heldigvis ikke så lang. Og så sad vi ellers der med morgenhår og søvn stadig i øjenkrogene, og åbnede gaver over morgenkaffen. Temmeligt hyggeligt, hvis jeg altså skal sige det. På trods af julegaveshopping i hele tre forskellige, fremmede lande og ikke ubegrænset taske-plads, lykkedes det vist at gøre alle godt tilfredse med årets høst.

Afslapning plejer dog at være nøgleordet forbundet med 1. juledag, så eftermiddagen blev spenderet i laveste gear med film og beundring af julegaver. Selvfølgelig efter der store jule-morgenbord.

Min strikke-erfaring er mildest talt ikke eksisterende, men nu prøver jeg alligevel lidt – Så må vi se, om jeg nogensinde bliver færdig..

De sidste jule-rester er nu snart ved at være spist, og vi har snart firkantede øjne, fra alle de film, som vi har set. Så mon ikke, at vi snart er klar til at udforske lidt mere af Hawaii? Vi har i hvert fald lige et par dage endnu. Der har været skønt at holde jul, også selvom det har været den helt anderledes af slagsen. Dog må jeg indrømme, at jeg også er lidt lettet over, at det er overstået. At misse alle traditionerne, får virkelig en til at tænke ekstra, på hvor langt væk man er hjemmefra.

Palmer på både skjorte og i baggrunden. Emil er glad for sin Hawaii-skjorte, som han fik i julegave af sine to yngre søskende

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *